søndag den 11. april 2010

affebaffe så' der kaffe!

Det var en hat med skæg på i fredags. Det var en planke der dirrede under mig og jeg var glad og jeg dansede meget men jeg dirrede på den planke da hr. og fru Solskin pludselig konfronterede mig med tunger og helt andre standarter for plankegang.
Men Nansen og Ralle P var mine bodyguards så jeg stod ikke alene og det var min tuc-kiks, for alene er træls at stå når man engang imellem frygter dagslys.
Resten af natten forløb uden andre gnidninger end lang kø og lukkede værtshuse, og det er ellers noget der kan ødelægge en god fest, så jeg vågnede med knap så mange tømmermænd som jeg burde.

Lykkeligt var det da, at lørdag aften bød på rig lejlighed for kompensation, for jeg var inviteret til single fest, og det var kraftedme ikke noget der huede mig. Men efter god mad og god Bodil, besluttede vi os, og indtrådte, med hinanden under den ene arm, en flaske rødvin under den anden og ti på taget, i lummersfære, fast besluttet på at fortælle alle unge bejlere at jeg havde klamydia og kronisk tørt underliv. Her transcenderede vi fuldskab og pludselig var det ikke så slemt at de andre også var singler.

Her opstod et brist, for det er ikke logisk, fair eller retfærdigt at flotte fyre kan kysse dårligt, og som konsekvens deraf måtte vi hurtigt afsted. Sådan er det.

Jeg husker derefter ikke meget andet end søde mennesker der drak æblejuice og det var en god weekend, hej.

fredag den 9. april 2010

Ligegyldigt, meningsløst indlæg skrevet i bagstiv tilstand #34

For helvede for helvede for satan i hede hule helvede hvor var jeg dog uhjælpeligt stiv i går!! Shit mand ...
Jeg sidder igen på baresso en søndag med våde fødder og forfrosne knæ og en fucking tom hjerne og jeg er måske lidt TRÆT af, at sidde med våde fødder og forfrosne (det var egentlig meningen, husker jeg nu, at der skulle have stået forslåede i stedet - det passer på en eller anden måde bedre..!) knæ og en fucking tom hjerne!

Der sidder to meget frælse/ trælste (der syntes jeg, at jeg var ordgøgler og spidsfindigkækloltjuhej) tøsebørn ved siden af mig. Kors hvor de dog ikke forstår meget - de snakker om inddeling af fødevarer under kød, fisk, grønsager etc. og om hvorvidt de kan lide kød- eller melboller bedst..- UNDSKYLD HVAD?! Det er søndag morgen - burde de ikke snakke om den foregående nats vilde eskapader og udveksle historier om de overdrevet lækre brunstige hingste de fik redet til på social club?
- Jeg synes måske det virker en kende banalt.. Men jeg er også en elitær snob. En meget bagstiv og ynkelig elitær snob. Allerede der, falder mit snobberi til jorden. I det mindste dufter de af parfume og ikke af røg og øl.

Alkohol er en depressant, det ved jeg nu - men jeg så det blive lyst mens jeg hørte Bob Dylan med min yndlingspage i nat.

P.S. Kan der være restriktioner på, hvor mange digte man må betitle "Jeg gider ikke høre på Ole"? Hej.