eskapistiske nytårsskriverier i skyggen af Faust

Kan man tænke sig et bedre tidspunkt at hidkalde motivationen til at skrive et ånline nytårsbrev, end på en søndag nat kl halv fem, en lille uge inden man skal aflevere en Litteraturhistorie-kællingeeksamen, som man på ingen måde er færdig med? Enddog begyndt på.. faktisk..?

- Nej, må være det helt åbentlyse og logiske svar, eftersom jeg nu kan se, at jeg er godt igang. Jeg har tidligere været inde på det manglende kausalforhold verden og mig, så dette emne vil jeg ikke betræde yderligere, blot bemærke det til overvejelse.

Den umiddelbare motivation fremtrukkedes da også af det faktum at jeg, præcis som da nærværende blog påbegyndtes for godt et år siden - da jeg var ung, fro og 21 - og som tidligere antydet, er under opgaveskrivningspres, og at dette fordrer trang til at nedfælde ligegyldige, usammenhængende tanker om ingenting, skulle vel ikke komme som nogen overraskelse. Nuvel, i år har jeg afventet inspirationen i spænding, men den har først for en lille ti minutters tid siden indfundet sig til hjælp. Det hænger nok sammen med at jeg først nu indser, at min opgaveide, som gerne skulle udmyntes i en opgave omhandlende Faustmyten som eksistentialistisk projekt for den moderne menneskehed, og/eller djævle/frister-forholdet med fokus på Goethes Faust med inddragelse af Doktor Faustus, samt musikaliteten i dette forhold, bare er ret meget mere plat og banalt end noget jeg nogensinde før har sat mig for, og jeg længes tilbage til Ørntoft-tider, men nu er der kun én vej. Fuck kausalforhold i tid og rum!

-Og nu vi er ved det med tiden, vil jeg gerne lige dvæle lidt herved, for jeg tænker altid enormt meget over tidens gang når det sådan har været nytår, og på det relativt ubetydelige øjeblik hvori to år bindes sammen, men som altid ender med at være det mest værdiladede på hele året. Det var en lykkelig nat. At stå med de rigtige mennesker på det rigtige sted og være tilpas fuld og tilpas varm og tilpas glad, og få af vide, at "år 2011 bliver vores år", bevirkede at tiden stod helt stille og forsvandt på en gang.

Men nu må vi videre. Nu lægger en fin, voksende hinde sig mellem vores nuværende position og år 2010, hvor vi troede at vi var hvor vi skulle være, men hvor vi nu er blevet klogere på dét. Og jeg tænker, at jeg var et helt andet, præcis det samme, sted dengang, med helt andre, præcis de samme, tanker og projekter.

Det med opgaven er ikke så meget anderledes. Bortset fra at emnet er dårligere og min hjerne fungerer bedre qua pot med negativt fortegn - jeg er blevet voksen!!