Ode til læsesalen

At sidde på læsesalen kl halv seks om morgenen og høre dubstep.
At have siddet her praktisk taget en hel uge, og endelig have færdiggjort en opgave, som har taget et halvt år at skrive.
At sidde på læsesalen kl halv seks om morgenen og ikke være træt, ja, slet ikke at have lyst til at gå i seng igen nogensinde.
At være så træt at det gør ondt inden i.
At have røget en pakke cigaretter, 10 kopper lunken sort kaffe hver dag, drukket minimale mængder vand, fået minimale mængder (ordentlig) mad og sovet omtrendt 3-4 timer hver nat.
At sidde med dubstep i ørerne kl halv seks om morgen og endelig give sig selv lov til at spille bubbleshooter.
At ville ønske man havde et sjovere spil at spille.
At have været færdig med sin opgave i en lille time og allerede savne Kafka.
At glæde sig til frugt og øl.
At glæde sig til at skulle skrive den næste opgave.
At sidde på læsesalen kl halv seks om morgenen med dubstep i ørerne og en elendig kafferøg-smag i munden og drømme om romantik og sol og øl og frugt.

Jeg tror vi skal have en øl i solen når vi går herfra.