Når aftenen flirter med natten, falder træerne til ro og halvmånen ejer for en kort stund endnu himmelhvælvingen. Der hersker en meditativ ro, som minder mig om efterårsdage.
Når jeg læner hovedet tilbage og betragter røgen fra aftenens sidste cigaret lege med luften og lægge sig imellem mig og de spirende stjerners forsøgsvise fremkomst, tænker jeg på dagene, ugerne, månederne og årene. Det er en fordøjelsesproces som jeg foretager mig på vegne af verdensaltet. Ligesom efteråret.
Bålet lader lidt endnu gløderne glitre og signalere liv.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Dissekeret:
SvarSletImplicit metafor: Aftenen flirter med natten som to mennesker med hinanden. Giver det mening? Nej. Aftenen står i et determineret tidsligt sikret forhold til natten. Metaforen holder ikke.
Hvorfor "ejer" halvmånen kun himlen for en kort stund? Den skal jo først lige til at begynde at "eje" himlen hele natten. 'Eje'-metaforen køber jeg heller ikke.
Du har i øvrigt opstillet et kausalforhold mellem at aftenen flirter med natten og træerne falder til ro: 'Når aftenen flirter med natten, SÅ falder træerne til ro", dvs. træerne falder til ro FORDI aftenen 'flirter' med - altså over til - natten, men man kunne fristes til at spørge om man ikke også kan forestille sig et scenarie hvor det begynder at blæse op og træerne ikke falder til ro? I øvrigt vil det iflg. din kausalitet gøre sig gældende ved alle overgange mellem aften og nat, altså hver dag, hvorfor det med den meditative ro, der minder dig om efterårsdage kan klinge noget hult.
Hvis man sidder udenfor og læner hovedet tilbage, kan man så virkelig se røgen fra den sidste cigaret? Bob bob. Jeg ville nok fristes til at tro man skulle holde hovedet ret lige for at se det.
Hvad er en fordøjelsesproces? At tænke på dagene, ugerne, månederne og årene? Du mener sikkert at tænke på fortiden. Kan man egentlig tænke på dage, uger, måneder og år? Hvordan kan man tænke på et år?
På vegne af hvad? Af verdensaltet? Hvad? WTF?
Ligesom efteråret? Efteråret er en fordøjelsesproces på vegne af verdensaltet? Sidst jeg spurgte efteråret var det omtrent lige så ligeglad med sin eventuelle evne til at fordøje som aftenen var med sin eventuelle evne til at flirte med natten, hvad der måske er den eneste logiske sammenhæng mellem de to tilsyneladende uafhængige tekststykker.
Det bidrager i øvrigt til oplevelsen af at de to tekstbidder er uafhængige af hinanden at du har startet begge med "Når", som om der er tale om to forskellige tidspunkter.
Hvordan kan røgen i øvrigt lægge sig mellem dig og de spirende stjerners fremkomst? Er stjerners fremkomst en konkret ting, røg kan lægge sig imellem? Næh, den kan lægge sig imellem dig og stjernerne, ikke mellem dig og stjernernes fremkomst.
C- for effort.