eskapistiske skriverier i skyggen af Kafka #2

..for det er den samme situation, den samme opgave der søges flugt fra, den samme situation (jeg gentager mig selv fordi jeg, 1: vil manifestere den manglende progression jeg oplever og 2: vil illustrere, at jeg for øjeblikket ikke er i stand til at overskue en længere tankerække a gangen, ad hvilket naturligvis følger en vis incoherens i det skrevne).. fuck. Jeg skulle måske ikke have røget så meget pod i Berlin (nejnejmendeandrerøgaltsåmeeeegetmereendmig), for jeg føler intellektet, det eneste lys jeg har at varme min eksistensberettigelse op med i disse kolde vintertider hvor jeg ikke engang kan bryste mig af at være flot solbrun eller god til at tegne eller smart på en basketballbane, svigte, hendrevet til en isolationscelle af en slemt fyndig tåge i en fjern afkrog af mit sind, og jeg står tilbage som en retarderet Kafkanørd, som, nuvel, er irriterende bevidst om sin situations problemstilling, men er HANDLINGSLAMMET!!! Jeg kan ikke jeg kan ikke jeg kan ikke..

Men jeg kan GODT bekymre mig over min lorteøkonomi (JA, den blev værre af, at jeg smuttede til Berlin), over mit forhold til min ekskæreste, over hvornår og hvor og med hvem jeg skal have sex igen, over at jeg har taget på og… emokid, here I come… om jeg nogensinde får en kæreste igencos’nobodywantsmeWAAH! Emner som disse kan snildt, med stor succes endda, overtage og opfylde hele min tankevirksomhed og lade mig side tomt stirrende ud i det fjerne, gerne med en kop kaffe i den ene hånd og en cigaret i den anden og 10.000] (=bliver ikke til mere) tegn skrevet på computerskærmen foran mig.

Jeg tvivler på at jeg får afleveret. For jeg er temmelig sikker på at jeg simpelthen ikke gider side og piske mig selv de næste 24 timer, dø af stress og kvaler og jaja, jeg ved godt at så er det ude af verden og det er dejligt, men fuck altså… Hvor kommer denne her ugidelighed fra? Hva faen. Når nu den er her kan jeg ligeså godt omfavne den og bruge den konstruktivt til ingenting. Så jeg tror jeg vil sidde og glo lidt endnu og så måske tage op Lars og drikke nogle bajere i aften.. Bare sådan for at cementere min useriøsitet! Og fortælle mig selv at det nok ikke er okay, men at jeg for nu er ligeglad. Januar er simpelthen ikke måneden for sådanne anstrengelser..

Nu vil jeg ikke skrive mere. For jeg har ikke noget at sige. Dette indlæg er forhåbentlig det kedeligste og mest ukonstruktive jeg nogensinde kommer til at skrive. Men det er flot udenfor.