Hvis der nu i livet fandtes en ctrl Z knap?

Jeg kendte et menneske
Eller… kendte er måske så meget sagt
Jeg registrerede hans tilstedeværelse når jeg på regelmæssig basis konfronteredes med denne
Jeg syntes han var irriterende
Jeg syntes han var et fjols
Dét fik jeg vist fortalt nogle stykker
Hvordan han gik mig på nerverne

Fuld fik han det værste op i mig og jeg har vistnok været temmelig ubehøvlet

Hvordan retfærdiggør man dét over for sig selv når han lige pludselig dør?

Så sidder man pludselig med en følelse af at man burde have tænkt længere
Eller været mere åben og tolerant
At man skulle have holdt af ham
At man skal savne ham
At man skal græde og indstille sin livsglæde et øjeblik
I en slags sjælelig solidaritet
Men dem for hvem han betød noget

Det er altid gruvækkende når et menneske, man kendte, forsvinder
Ham skal jeg aldrig se mere
Ham skal jeg aldrig irriteres over mere
Og det gør ondt i maven at tænke over
Det gør ondt at kapere

Men det er vist ikke en nekrolog jeg skriver
Det er en registrering
Af altings forgangenhed
R.I.P.